Bakili Muluzi | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 17. marts 1943 (81 år) Machinga, Malawi |
Politisk parti | United Democratic Front (Malawi) |
Ægtefælle | Patricia Shanil Muluzi (fra 1988) |
Barn | Austin Muluzi |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Boston College |
Beskæftigelse | Forretningsperson, politiker |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Order of the Lion |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Elson Bakili Muluzi (født 17. marts 1943) var Malawis præsident i 1994-2004.
Muluzi stillede op ved 1994 års præsidentvalg, hvilket var Malawis første frie valg siden 1961, for UDF og slog den siddende præsident Hastings Banda med næsten 14 procentenheder (47,15% mod 33,44%).[1] Under sin første femårsperiode som præsident oprettede han blandt andet et antikorruptionsbureau, en lovkommission og et ombudsmandsembede.[2] Han vandt 1999 års præsidentvalg med mere end halvdelen af stemmerne[1], men formåede ikke at udrette meget under sin anden periode som præsident. Vestlige lande stoppede i perioder bistanden til landet på grund af "dårlig økonomisk politik og korruption." Parlamentsmedlemmer, som repræsenterede hans parti UDF forsøgte to gange under hans anden embedsperiode at få gennemført forandringer i grundloven, som skulle gøre det muligt for Muluzi at stille op ved præsidentvalget en tredje gang, men da dette mislykkedes, valgte han Bingu wa Mutharika som partiets mand i præsidentvalget 2004.[2] Mutharika vandt valget, men Muluzi og han brød dog samarbejdet allerede efter et par måneder, og Mutharika dannede året efter et eget parti, Demokratisk Progressivt Parti (DPP).